Veteran 2 - Kampinfo 2008



- Seneste nyt
- - Veteran 1
- - - Kampe
- - - Kampreferater
- - - Stilling
- - - Statistik
- - - - Slutstillinger
- - - - Modstandere
- - Veteran 2
- - - Kampe
- - - Kampreferater
- - - Stilling
- - - Statistik
- - - - Slutstillinger
- - - - Modstandere
- Billeder
- Titler




Kampreferater 2007

Kampe Vundet  uafgjorte Tabte Målscore Point
16 6 1 9 34 - 61 19



   
 

24/09-08  B. Søborg - Mosede BK 2     6 - 6   (2-1)

Referat: Årets sidste kamp og så skulle det være mod et tophold. Lige som i foråret da vi skulle møde Søborg, var det lidt svært at skaffe spillere nok (skader), men det lykkedes at komme af sted med 9 mand. Inden kampstart advarede jeg om, at i foråret vandt Søborg kampen pga en rigtig flot start, hvor de kom foran med 2 kasser lige i starten af kampen.

Nu var holdet advaret, men alligevel gik det galt allerede i det 1. minut og da der var spillet 10 minutter stod det 2-0. Det skal lige siges at Søborg spillede rigtigt flot sammen, de vidste hele tiden hvor de skulle sparke bolden hen. Her efter var det som om at, nu var vi varme, for nu begyndte spillet langsomt at hænge sammen og efter 15 minutter scorede Nick (JA det er rigtigt, det var NICK) et flot mål og nu følte vi at vi var med igen. Halvlegen endte 2-1 til Søborg.

I pausen var der ros til alle efter en flot indsats, men vi var alle enige om at nu skulle vi ud for at kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne. Der var ingen sure miner og det var der heller ikke grund til.

2. halvleg startede lige som 1. halvleg, det vil sige at Søborg startede inden vi var kommet på banen (det føltes sådan), efter 1 min. var de foran 3-1. Det tændte vores hold, i stedet for at vi gav op. Da der var spillet 2 min af 2. halvleg scorede Nick igen til 3-2 og nu gik det stærkt. Søborg øgede kort efter til 4-2, men det ville Kalle ikke være med til så han scorede til 4-3. Det var en meget mystisk halvleg for Søborg kunne ikke rigtig ryste os af. Hver gang de kom foran reducerede vi, det blev 5-3 og Nick scorede igen til 5-4 og 5-5 og Søborg kom på 6-5, 5 minutter før tid men i samme minut ja så var Nick der igen 6-6. i slutminutterne kunne Mosede godt have overrasket totalt, da vi havde tre friløbere med deres målmand. Bedre halvleg ses ikke, heller ikke i Superligaen.

Det var en rigtig flot afslutning på denne sæson, formen er kommet men det er måske lidt sent, men den skal bare holdes ved lige hele vinteren igennem.
Husk nu at vi fortsætter med at træne ude til udgangen af oktober.
Vi går indendørs i Damagerhallen, søndag d. 9. november kl. 9:00.

HUSK klubbens afslutningsfest lørdag d. 1. november, hvem ved måske skal du have en pokal og en masse anerkendelse fra dine holdkammerater. MØD OP.

Tak for en god sæson.

 

    Jørgen
 
   
           
  Ole    
6 stemmer
 

Peer
16 stemmer

   Tony
7 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

   John
 

 

   Javier 
 3 stemmer 

 
    René
9 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Nick, 13 stemmer
Kalle

 
     



   
 

17/09-08  Mosede BK 2 - B. Orion     1 - 0   (1-0)

Referat: Årets sidste hjemmekamp og så mod bundholdet, der var lagt i kakkelovnen.
Forårets kamp var en meget lige kamp som Mosede vandt med 2-3, så nu skulle der hives yderligere point hjem. Orion kom godt lige fra start, de pressede os godt. Efter 4 minutter af kampen var det alligevel os, der kom i front på et ganske flot angreb. René holdt hvad han havde lovet "MÅL". Efter at vi var kommet på 1-0, var det som at præcision var en by i Rusland. Det som vi havde forventet udeblev, vores midtbane var slet ikke med i kampen og vi øste bolde hen over midtbanen uden resultat, det skal siges at vi ramte overligger og stolpe mindst 4 gange i løbet af kampen, men ind ville bolden ikke. Stor ros til Orion, de pressede os hele tiden, men i de sidste 15 min havde de ikke mere luft og det var her at vi skulle ha´ slået til, men det skete ikke. Kampen endte fortjent 1-0 til Mosede, men det kunne ha´ været bedre, hvis vi havde brugt vores midtbane.

 

    Jørgen
8 stemmer
   
           
  Ole    
6 stemmer
 

Claus
5 stemmer

   Tony
4 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

   Jimmy
14 stemmer

 

   René 
 13 stemmer 

 
    Flemming
 
   
       
         
Indskiftningsspillere:
John
Torben, 8 stemmer
Kalle, 2 stemmer 
 
     



   
 

02/09-08  SBK 75/VSK 2 - Mosede BK 2     9 - 0   (3-0)

Referat: Da vi stod oppe på parkeringen og skulle til at tage afsted for at spille kamp, blev vi ringet op og fik at vide at kampen var blevet flyttet pga. SBK´s bane var under renovation, da kommunen havde taget fejl af nogle datoer. Dejlig optakt, da vi havde en del spiller, der selv kørte pga det meget tidlige tidspunkt som kampen skulle spilles på. Vi var nød til at køre ud, hvor kampen skulle have været spillet og sørge for at få alle spillere med til det nye sted.

Selve kampen var mod topholdet i rækken og kampen startede egentlig rigtigt godt, vi fik spillet rundt som aftalt, men så var det os selv der tabte tålmodigheden for i det 7, 9 og 10. minut bankede de 3 hurtige kasser ind. Det der skete var at vi havde spillet flot tålmodigt fodbold og så var det som om at da vi ikke rigtig blev presset, begyndte vi at øse høje lange bolde fremad banen i stedet for at tage det roligt og lade dem komme. Efter de først 10 min. stod den så 3-0, men så var det som om at vi fik styr på spillet igen og holdt dette resultat, resten af halvlegen.

2. halvleg startede på fuld tryk og der var kun spillet 3 min, da de øger til 4-0. Herefter er det som om at SBK samler kræfter, inden slutspurten. Da der er spillet 15 min. af 2. halvleg begynder det at gå stærkt, de banker lige 5 hurtige i kassen uden at vi får ret mange chancer. Vi tabte 9-0, til et langt bedre hold, men vi kommer igen næste gang.

 

    Jørgen
5 stemmer
   
           
  Ole    
 

Claus
21 stemmer

   Tony
4 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

   Jimmy
10 stemmer

 

   Søren 
       

 
    Javier
16 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
John, 2 stemmer
Tom, 2 stemmer
Kalle 
 
     



   
 

27/08-08  Mosede BK 2 - FC Utterslev     3 - 2   (3-2)

Referat: Det virkede på vejret som om at vi var langt inde i september, det havde regnet hele dagen, så banen var rimelig våd. Inden kampen talte vi om at spille bold med hinanden og lade modstanderen løbe (dette lykkedes faktisk rigtig godt igennem hele kampen). Vi talte også om at der skulle skydes fladt på denne regnvåde bane, men vi var også godt klar over at det nok også var modstanderens taktik.

I første halvleg bliver der spillet og afsluttet som aftalt og efter 8 min kommer vi foran 1-0 på et selvmål. Der bliver sparket hårdt og fladt ind i deres målfelt og den rammer en af deres spiller og går i kassen. Vi fik ikke lov til at nyde det ret længe, da Utterslev også ville være med for i det 9. min får de udlignet. Det slår os ikke ud og efter 16 min. kunne Olsen sparke bolden ind i et tomt mål, da deres målmand sparkede bolden lige ud til Olsen. I det 22. min. sparker de en meget hård bold ind i vores felt, hvor jeg tror at Ole ikke nåede at flytte sig, så den ændrede retning til målet. Vi var stadig med og blev ved med at spille bolden rundt. Det var dejligt at se hvor tålmodigt vi spillede og det lønnede sig for i det 28. min sparkede Claus (hvis man spørger Claus var det garanteret et skud på mål) næsten fra midten, bolden strøg hen over banen og hoppede lige foran modstanderen og ind og hoppede foran målmanden, ja så lå den altså i nettet og den stod 3-2 til os ved pausen.

I anden halvleg skulle vi spille disciplineret og være tålmodige og det var vi også. Der skete ikke det store i anden halvleg, men i slutminutterne pressede Utterslev godt nok på, men kampen endte med en sejr til Mosede på 3-2. Stærkt gået.

En stor ros til dommeren, som dømte en god kamp.


 

    Jørgen
12 stemmer
   
           
 

Javier    
17 stemmer

Claus
8 stemmer

   Tony
2 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

   Jimmy
4 stemmer

 

   Jan E 
    2 stemmer   

 
    Henrik O
12 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Ole A
Flemming
Torben, 3 stemmer 
 
     



   
 

20/08-08  Mosede BK 2 - Røde Stjerne     3 - 0   (VUK)

Referat: Efterårets første hjemmekamp og så mødte modstanderen ikke op. Det er bare Sur R.., det mindste man kunne have gjort er at melde afbud. Det var nøjagtig det samme som i forårets opgør. Det var godt at der var tilsagt 10 mand, så vi delte to hold og fik trænet lidt i stedet. Beklager drenge.


 

    Jørgen
 
   
           
 

Ole      
 

Claus
 

   Tony
 

 
 

 

 

 

 

 

  John

 

          Jan E      

 
    Flemming
 
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Jimmy
Javier
Torben 
 
     



   
 

13/08-08 B. 1978 - Mosede BK 2     3 - 2   (2-1)

Referat: Så startede vi op igen efter sommerpausen, vi skulle møde B. 1978 som ligger nr. 3 i rækken. I den første kamp vi spillede mod dem, valgte vi en taktik hvor vi lod dem løbe og vi spillede fodbold og den taktik ville vi gerne gøre brug af igen, da den gav 3 point i det første møde.

Vi var 10 spillere der alle var enige om at give den en skalle. Kampen startede rigtigt godt og vi spillede rigtig flot fodbold, hvor modstanderen løb meget. Vi havde rigtig mange store chancer til at komme foran. Da der var spillet 15 min. kom vi foran på et flot gennemspillet angreb, hvor Flemming banker bolden i nettet. Vi blev ved med at spille flot fodbold og B. 1978 var kun statister. B.1978 kom desværre med i kampen igen, da de havde et enligt angreb, hvor bolden langt ude fra bliver sparket mod mål og får lov at køre hele vejen ind og ramme stolpen og selvfølgelig hoppe lige ud til en mand der står helt fri og nemt kan sætte bolden i nettet. Kort tid efter har de et skud ude fra, som bliver pareret af forsvaret, men atter engang var de meget heldige, for bolden rammer en modstander der ikke når at reagere (heldigt for ham) og bolden går ind til en 2-1 føring til dem. Dette resultat holdt til pausen.

I pausen var vi alle enige om, at det stadig var os der havde kommandoen i denne kamp, så nu skulle vi ud og kæmpe for en sejr.

I anden halvleg spiller vi ca. 15 min. hvor vi stadig var spilstyrende, da B. 1978 får et frispark lige uden for feltet. Jeg vælger at sige at det var her at B. 1978 fik det eneste regulere mål i denne kamp, for bolden blev placeret uden om muren direkte i fjerneste hjørne af målet. Nu blev det svært, da vi var bagud 3-1, men atter engang fik vi hevet os op og kæmpede os tilbage i kampen. Da der var 7 min. tilbage af kampen får vi reduceret på flot mål af Jimmy og nu kunne alle lugte at der var mulighed for at få point med hjem. I slutminutterne blev vi snydt for et straffespark, som havde været rart at få, men vi blev ved. Til allersidst i kampen får vi en chance for at få uafgjort, men desværre fløjtede bolden lige over mål. Vi tabte en rigtig flot og velspillet kamp med 3-2.

GODT FIGHTET


 

    Jørgen
4 stemmer
   
           
 

Ole A     
    6 stemmer  

Claus R
8 stemmer

   Tony
7 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

  Jimmy
12 stemmer

 

          John        2 stemmer 

 
    Flemming
6 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Jan E, 6 stemmer
Javier, 12 stemmer
Torben H,
 
     



   
 

25/06-08 Mosede BK 2 - Parken IK     0 - 3   (0-3)

Referat: Da vi mødte Parken i den første kamp, følte vi lidt at det var et uretfærdigt resultat, så vi havde noget vi skulle revanchere. Kampen startede ikke så godt for vores vedkomne, da der var gået 7 min. af kampen var vi bagud 0-2. Der var ikke noget der fungerede, forsvaret stod helt forkert og vi havde heller ikke nogen midtbane. På et tidspunkt blev vi nød til at prøve noget andet og der blev skiftet en del om. Her efter begyndte holdet at spille fornuftigt, men vi manglede noget punch når vi skulle angribe.
I det sidste minut af 1. halvleg fik Parken heldigt lagt bolden ind over til en fri mand der øgede Parkens føring til 0-3.

I pausen prøvede vi at gejle hinanden lidt op, men det virkede ikke rigtigt. Vi var ikke kommet ret langt hen i 2. halvleg før Ole A fik en ureglementeret tackling og gik i gulvet, i første omgang så det ikke så slemt ud, men Ole var noget groggy så han kom ikke ind at spille mere i den kamp. Det er lidt uretfærdigt, nu er det anden kamp i træk hvor vores bedste mand bliver pillet ud, jeg syntes at dommeren skal slå hårdt ned på den slags ufine tricks. Der kom ikke flere mål i kampen efter vi havde fået stabiliseret vores forsvar.

Vi har spillet 10 kampe her i foråret og det vil sige at vi faktisk allerede er i fuld gang med efterårssæsonen. Vi starter op den 13. august igen og spiller desværre kun 6 kampe før turneringen er slut. Det er ikke sådan at fordi der er sommerferie i turneringen, så spilles der ikke fodbold. Der er arrangeret sommertræning for alle i klubben hver onsdag kl. 18:00, det er ikke ensbetydende med at der ikke er lørdagstræning, vi fortsætter med træning hver lørdag kl. 9:00.

God sommer.
 

    Keld
7 stemmer
   
           
 

Ole A    
      

Allan P
11 stemmer

   Tony
5 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

  Jimmy
12 stemmer

 

           René P    
      

 
    Flemming
10 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Henning C,
John L, 2 stemmer
Torben H, 13 stemmer
 
     



   
 

18/06-08 Mosede BK 2 - B. Kammeraterne     2 - 9   (1-3)

Referat: I dag skulle vi så møde topholdet i rækken. Det var faktisk første kamp i efterårsturneringen. I den første kamp vi spillede mod B. Kammeraterne tabte vi med 5-0 og dengang var vi enige om at der ikke var den store forskel på holdene, men der er sket noget for denne gang fik vi r.... på komedie. Da der var spillet 7 min af 1. halvleg var vi bagud med hele 0-2 og vi kunne sagtens være kommet bagud med endnu mere, men vi var heldige. Vi fik strammet os lidt an efter 0-2 og vi skulle frem til det 24. min her fik Allan reduceret og vi fik lidt gejst igen men det varede ikke så længe for i det 26. min kom de foran 1-3. Kort efter var det at Tom som på det tidspunkt var bageste mand blev skuldertacklet i ryggen, Tom gik rent i gulvet uden at kunne tage for sig og bankede baghovedet ned i græsset. Det var den sidste præstation fra Tom´s side i denne kamp. Halvlegen endte 1-3.

I anden halvleg startede det rigtigt godt, for der var ikke spillet mere end 2 min. før Jimmy bragte os ind i kampen igen ved at af drible en forsvarer og placere bolden. Rigtig flot mål. Nu gik det stærkt B. Kammeraterne bankede bolden ind hele 6 gange i anden halvleg og det var slet ikke sjovt. Vi tabte kampen ret klart 2-9, men ingen tvivl det var et bedre hold. Vi kunne ikke engang ligge skylden på dommeren, "desværre".

Vi kommer igen, bare vent!
 

    Keld
1 stemme
   
           
 

Ole A    
     4 stemmer 

John
 

   Tony
6 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

  René P
8 stemmer

 

           Tom    
       1 stemme

 
    Jimmy
18 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Henning C,
Allan P, 13 stemmer
Torben H, 3 stemmer
 
     



   
 

10/06-08 Parken IK - Mosede BK 2     6 - 5   (2-3)

Referat: En kamp hvor referatet er skrevet på andenhånds viden. Kampen startede ganske fornuftigt, vi kommer hurtigt foran 0-1 og 0-2, men så var det lidt som om at man allerede havde vundet kampen og det gav plads til Parken IK. De fik reduceret  og udlignet. Herefter fik vi samlet os så meget, at vi fik presset på igen og det gav udbytte. Vi gik til halvleg med en føring på 2-3.

Efter pausen var det som om at vores hold blev ude af banen i hvert fald i de første 10 - 12 min., for Parken får hurtigt banket 3 mål ind og pludselig var de foran 5-3. Det gav lidt kolorit på kampen igen og så blev der igen fightet og vi får scoret 2 gang og nu stod den så 5-5. Til sidst i kampen FÅR Parken et meget tyndt straffespark, som de udnytter og dermed vinder de kampen 6-5. SUR R..
 

    Keld
9 stemmer
   
           
 

Ole A
     1 stemme 

Jørgen
1 stemme

Tony
2 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

  Jimmy
22 stemmer

 

           Tom    
       2 stemmer

 
    Michael B
19 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Henning C,
John L,
Flemming U, 3 stemmer
 
     



   
 

04/06-08 Mosede BK 2 - B. Søborg     1 - 3   (0-2)

Referat: Vi skulle møde en modstander som vi havde det meget svært mod sidste sæson. Vi mødte B. Søborg 3 gange og det blev til 2 store nederlag og 1 uafgjort. Det skal lige siges at det var de eneste 2 kampe som vi tabte i sidste sæson. Nå men tilbage til fremtiden, efter en del afbud fik vi samlet 8 mand til denne kamp. Vejret fejlede ikke noget, men kort efter at kampen var sat i gang stod den 0-1 og da der var spillet 10 min. var vi bagud 0-2, men herefter var det som om vi fik mere fat og var med i kampen igen. Vi havde faktisk flere friløbere med målmanden, men han ville det anderledes så da vi kom til halvlegen stod den 0-2 og vi følte at vi stadig var med.

I anden halvleg skulle vi rigtig ud at vise dem, hvad vi stod for. men da vi havde spillet 7 min. af anden halvleg skulle holdlederen lige prøve egen målmand. Målmanden var helt klar men han lavede en stor fejl, da han blev prøvet smed han bolden lige over i fødderne på en modstander, som skulle bruge et par skud for at få bolden i kassen og nu stod den 0-3. Mosede BK blev ved at presse på og det gav også bonus, da René bankede bolden i nettet efter 16 min. i anden halvleg. Mere blev det desværre ikke til, så kampen endte 1-3.
Så hvis man skal analysere lidt så var det den dårlige start som vi havde på kampen, hvor vi hurtigt kom bagud 0-2, der var skyld i at vi tabte.

MEN op med hovederne, vi gjorde det ganske godt, jeg tror ikke der var nogen der havde den følelse at dommeren havde snydt os, ufatteligt nok når man tænker på hvem der dømte. TAK for hjælpen Claus.
 

    Jørgen
9 stemmer
   
           
 

Henrik O
     7 stemmer 

Henning C
8 stemmer

René P
8 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

  Karsten
2 stemmer

 

           Jan E    
       4 stemmer

 
    Flemming
6 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Torben H, 12 stemmer
 
     



   
 

27/05-08 B. Orion - Mosede BK 2     2 - 3   (1-1)

Referat: Efter at det havde regnet hele mandagen skulle vi til Valby for at møde B. Orion. Dette var en kamp der skulle vindes hvis vi ville væk fra bunden. Banerne i Valby er i meget ringe stand og de var meget mudrede efter al den regn. Baneforholdene er lige for begge hold og der blev ikke noget seværdigt fodbold ud af denne kamp. Man må også sige at skulle der findes en vinder, var det det rigtige hold der vandt. Der er ingen tvivl om at når Orion kommer ned til vores græstæppe, så skal de have rigtig mange bank.
 

    Keld
9 stemmer
   
           
 

Ole A    

John
6 stemmer

    Tony
12 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

  Jørgen
2 stemmer

 

           Jan E    
       9 stemmer

 
    Flemming
8 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Karsten M, 6 stemmer
Henning C (Krølle)
Jan L, 8 stemmer

 
     



   
 

14/05-08 Mosede BK 2 - SBK 75 / VSK-2     3 - 7   (0-3)

Referat: Endnu en herlig forårsaften og så på hjemmebane. Vi skulle møde SBK 75, der er det suveræne top hold i rækken. Vi kom egentlig godt fra start, vi havde tålmodighed og spillede bolden rundt, men efter 5 min var der en af vores spillere der scorede i eget net (jeg siger ikke hvem Eriksen). Hvis ikke vi havde lavet selvmål, havde de helt sikkert selv scoret. Da der var spillet 10 min havde SBK 75 et hjørne fra højre side som bliver sparket ind på midten langs jorden og så er der en af deres spillere der sætter en hæl på, ja så stod den 0-2. I det 26. minut får de øget til 0-3. Det lyder som vi var nedspillet, men det var vi faktisk ikke, vi havde masser af chancer (også 100% chancer, Flemming som blev misbrugt). I pausen var vi alle enige om at kampen ikke var slut endnu, nu skulle vi ud at fighte og det blev der.

Der var kun spillet 4 min. af 2. halvleg så kom vi på tavlen, det var atter engang Eriksen bare i den rigtige ende af banen og nu var alle tændt. 3 min. senere score Jørgen N og nu var der ikke så langt op. Glædesrusen varede ikke så længe, for angrebet efter scorede de igen og kampen står nu 2-4.
Vi skal nu frem til de sidste 10 min. af kampen hvor de kommer foran 2-5, inden de laver et selvmål for derefter at slutte af med atter et mål. Kampen endte 3-7, det var måske lige lovligt stort. Jeg følte at vi havde spillet en rigtig god kamp, vi skal bare blive lidt skarpere.

Krølle havde debut efter en rigtig lang skadespause og han gjorde det rigtigt godt, jeg tror kun han misbrugte én 100 % chance. Velkommen tilbage, nu har vi fået en tyr igen.
 

    Keld
5 stemmer
   
           
 

Ole A    
3 stemmer

Tom
7 stemmer

    Tony
4 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

  Jørgen
3 stemmer

 

           Jan E    
       13 stemmer

 
    Flemming
5 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Michael B, 9 stemmer
Henning C (Krølle), 11 stemmer
Torben H

 
     



   
 

06/05-08 FC Utterslev - Mosede BK 2     5 - 0   (2-0)

Referat: En herlig forårsaften i Valby, når vi kigger på vejret. Selve banerne i Valby er meget små og det er faktisk allerede grusbaner, der er ikke meget græs på banerne, men det er jo lige for begge hold. Vi havde fra start af lagt en taktik med at holde bolden på jorden selv om banen var meget ujævn, men det gik fuldkommen i fisk. Alt hvad MBK gjorde gik bare ikke på denne aften, selv det at holde de pladser som man var sat til gik ikke rigtigt. Når der kom en indskiftningsspiller ind og han spurgte "Hvor spiller du?", blev der svaret lidt over det hele. Det var ikke sådan at vi blev spillet ud af banen, de var bare heldigere på dagen. Kom igen drenge, der er masser af kampe endnu, det skal også nok blive vores tur.

Jeg tror at når FC Utterslev kommer til Gonzo park, så tager vi dem på vores dejlige boldbane. Bliv ved med at komme til træning, så skal vi nok komme igen.

 

    Keld
 
   
           
 

Ole A    

Peer
 

   Jan E
 

 
 

 

 

 

 

 

 Jørgen
 

 

  John    
 

 
    Flemming
 
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Morten B
Torben H

 
     



   
 

29/04-08 Røde Stjerne - Mosede BK 2     3 - 0   (?-?)

Referat: Så skulle vi en tur til Kløvermarken, for at møde Røde Stjerne. Vi havde fået nyt tøj der skulle indvis.

Det er ikke gået Røde Stjerne så godt indtil nu, men de har altid kunne spille nogle jævne kampe. Lige inden kampstart kommer en spiller fra Røde Stjerne og dommeren over til os og fortæller at Røde Stjerne ikke kan stille hold, de var kun 5 mand. vi fik hurtigt aftalt med Røde Stjerne og dommeren at vi kunne spille en træningskamp mod dem, det vil sige at vi lånte to af vores spillere ud (TAK til Tony og Jan Eriksen) kampens varighed var sat ned til 2 x 20 min. Ja havde det ikke været for Tony og Jan Eriksen var de totalt blevet majet ned. Mosede vandt træningskampen med 1-8. Det havde ellers pyntet på vores målscore.

Vi valgte ikke at stemme denne gang, så der blev ikke delt stemmer ud og heller ingen fidus, det var godt nok ærgerligt, da det var første gang vi lå inde med fidusbamsen (ikke også John).

På denne måde var det hele ikke forgæves, officielt vandt vi 0-3 og vi fik rørt os selv om modstanderen ikke kunne sætte hold. Ja og så nåede vi hjem til anden halvleg imellem Manchester U - Barcelona.

 

    Keld
 
   
           
 

Ole A    

Peer
 

   Tony
 

 
 

 

 

 

 

 

 Tom
 

 

  Jan E    
 

 
    Jørgen
 
   
       
         
Indskiftningsspillere:
John Lindholdt
Torben H

 
     



   
 

23/04-08 Mosede BK 2 - B. 1978     2 - 1   (2-0)

Referat: Sæsonens første hjemmekamp, på en rigtig forårsdag, kunne det blive bedre. JA, det kunne det, vi fik også sæsonens første sejr, det var flot fightet af alle mand.
I første halvleg var det MBK der stod for meget af spillet, ikke at forveksle med at vi var farlige. Nej, vi spillede faktisk bolden rundt og lod vores modstander løbe og det gav resultat 10 min inde i kampen hvor vi scorede det første mål på et flot angreb. Ca. 2 min senere fejlede B.1978 og fik spillet en af vores spillere helt fri og her blev den så 2-0. Michael D kom på banen lige efter, men det er den korteste præstation jeg har oplevet, Michael løb efter en bold og knækkede pludselig over i det ene knæ og så var han færdig i denne kamp. Halvleg resultatet var 2-0 i MBK´s favør. Efter pausen kom B. 1978 med hele kavaleriet og efter ca. 15 min i anden halvleg fik de reduceret og nu vidste vi at det blev svært. Vi var godt presset i bund så godt som hele anden halvleg, men MBK stod fast og fik klaret skærene. Det var tæt på mange gange, men i dag havde vi en målmand der tog næsten alt inden for rammen.

Det var rart at spille på en stor bane, vores bane er noget større end dem der findes andre steder i DAI.

FLOT FIGHTET AF ALLE MAND

Til alle dem der spørger sig selv, hvorfor er jeg ikke med?
Her kan jeg kun svare, kom til træning så er der mulighed for at kunne komme ud at spille.

 

    Keld
19 stemmer
   
           
 

Ole A    
1 stemme

John L
2 stemmer

   Tony
10 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

 Karsten
3 stemmer

 

  Jan E    
8 stemmer

 
    Flemming U
7 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Tom Klausen, 7 stemmer
Michael D
Torben H, 3 stemmer

 
     



   
 

16/04-08 B. Kammeraterne - Mosede BK 2     5 - 0   (2-0)

Referat: Så startede sæsonen. Vi skulle spille vores første kamp på udebane og vi fik slæbt os igennem myldretiden og ud til Ryparken. Det havde ellers været en dejlig dag, men ca. 1½ time før vi skulle spille begyndte det at regne. Den bane vi skulle spille på er allerede ødelagt selvom sæsonen først lige er startet. Kampen startede meget lige, selvom vi kom bagud efter 5 min. Det var faktisk MBK der havde de store chancer, men vi kunne ikke få bolden over stregen, den ramte stolper og overligger i et væk. Dommeren havde vi heller ikke lige med os, vi burde ha´ haft et straffespark, da en af modstanderne gjorde alt for at blive bredere, incl. at tage armen til hjælp, men det mente dommeren at var lovligt selvom han stod lige foran hændelsen. Inden halvleg bliver det 2-0 til B. Kammeraterne. I halvlegen bliver vi enige om at de ikke har haft meget at byde på, så nu var det vores tur. Det hele er så nemt at sige, men virkeligheden viste stadig at vi ikke kunne få bolden over stregen. B. Kammeraterne havde lidt mere held med deres afslutninger og kom kort inde i anden halvleg på 3-0 og så var det lidt som holdet havde givet op. Vi tabte kampen med 5-0. Efter kampen blev vi enige om, at de måtte være i bedre form da det var deres anden kamp i turneringen.

Så kom til træning, så kommer vi også i form.

 

    Keld    
           
 

Ole A    
4 stemmer

Karsten
8 stemmer

   Tony
9 stemmer

 
 

 

 

 

 

 

 Michael D
8 stemmer

 

John L   
1 stemme

 
    Flemming U
14 stemmer
   
       
         
Indskiftningsspillere:
Kalle
Jan E, 7 stemmer
Torben H, 3 stemmer