|
- Bestyrelses info
- Bestyrelse
- Love og vedtægter
- Kontaktpersoner
- Kontingent
- Biografi
- Kalender
- Klubblad
- Forum
- Mudderhullet
- Medlemsliste
- Spillesteder
- Billeder
- Årets MBK'er
- Æresmedlemmer
- Mosede Cup
- Arrangementer
- Webmaster
|
LOVE
OG VEDTÆGTER FOR MOSEDE BOLDKLUB
17. FEBRUAR 2010
FORMÅL: At dyrke idræt i en på generalforsamling godkendt organisation.
§ 1: Stk. 1. Foreningens navn er Mosede Boldklub og hjemmehørende i Greve kommune. Foreningen er stiftet i 1987.
Stk. 2. Foreningen tegnes af formanden og kassereren i fællesskab.
§ 2: Indmelding i MBK. Kan kun ske ved henvendelse til kassereren eller holdlederne fra
Senior, Oldboys, Veteran afdelingerne.
§ 3: Nye medlemmer kan deltage i træning 3 gange og må så beslutte sig angående indmelding.
§ 4: Ved indmeldelse som aktiv medlem betales 100.00 kr. i gebyr.
§ 5: Årligt kontingent fastsættes på generalforsamlingen, for 1 år ad gangen.
Aktive medlemmer = 800 kr.
Semi aktive medlemmer = 500 kr. (kun træning,
ikke kampe, for 1 år ad gangen).
Passive medlemmer = 200 kr.
§ 6: Kontingent betales 2 gange årligt, med sidste rettidig indbetalingsdag d. 10 Feb. og 10.
Aug. rykkergebyr er sat til
100.00 kr.
§ 7: Ved enhver form for klubrestance, kan deltagelse i træning og kampe, først genoptages, når restancen er betalt.
§ 8: Stk. 1: Udmeldelse skal ske skriftligt til formanden eller kassereren, kontingent betalt for halvåret hvor udmeldelse finder sted, tilbagebetales ikke.
Stk. 2: Karantæne: Den valgte bestyrelse afgør om et medlem skal have karantæne.
Karantænen kan ske som følge af et medlem har udvist en adfærd, som er
fuldstændig uacceptabel. Et medlem som skal have karantæne, skal inden
beslutningen tages, have lov til at foretræde for bestyrelsen og fremlægge sin
version af sagen.
Stk. 3: Den valgte bestyrelse kan afgøre om et medlem skal ekskluderes som følge
af en alvorligere misligholdelse af forpligtigelser, ikke overholder foreningens
vedtægter eller hvis medlemmet gør sig umulig eller modarbejder foreningen at
vedkommende er uønsket.
Et ekskluderet medlem kan hvis det ønskes, fremføre sagen på generalforsamlingen
og/eller få en domstols ord for, om eksklusionen er sket i overensstemmelse med
foreningens vedtægter og gældende foreningsretslige regler.
§ 9: Stk. 1: Klubbens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes i Februar måned. Medlemmer i klubrestance har ikke stemmeret. Lovlig generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 28 dages varsel.
Stk. 2: Medlemmer der ikke er i restance med kontingent, kan have 1 fuldmagt med, hvis udsteder ikke er i restance.
Stk. 3: Formanden skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling når mindst 25 % af medlemmerne, skriftligt fremsender ønske herom, med angivelse af mødets dagsorden.
Stk. 4: Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være tilsendt formanden senest 14 dage inden generalforsamlingens afholdelse.
§ 10: Dagsorden på generalforsamling skal være:
1. 1a. Valg af dirigent.
1b. Valg af referent.
1c. Valg af stemmetællere.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab/budget/Fastlæggelse af kontingent.
4. Valg af formand. ( Ulige år )
5. Valg af kasserer. ( Lige år )
6. Valg af bestyrelsesmedlem ( 1 sen/oldb + 1 vet )( lige årstal, som ikke er valgt på ulige årstal ).
Valg af bestyrelsesmedlem ( 1 sen/oldb + 1 vet )( ulige årstal, som ikke er valgt på lige årstal ).
7. Valg af suppleanter til bestyrelse ( 1 sen/oldb + 1 vet, hvert år ).
8. Valg af revisor.
9. Valg af udvalgsformænd. ( Blad-/ Sponsor-/ Klubhus-/ Hjemmesideudvalg ).
10. Indkomne forslag.
11. Eventuelt.
§ 11 Stk. 1: Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter afholdt generalforsamling, med henblik på valg af næstformand.
Stk. 2: Formanden har 2 stemmer ved bestyrelsesmøder. Øvrige medlemmer har 1
stemme§ 12: Stk. 1: Medlem i et af bestyrelsen godkendt forbund og underkaster sig hermed deres love og vedtægter.
Stk. 2: Det er kun bestyrelsen, der tilmelder/afmelder klubbens hold til turneringer under de i § 12 stk. 1 nævnte organisationer.
§ 13: Det af klubben indkøbte sportstøj, bolde m.m. tilhører klubben. Ved eventuel opløsning af klubben vil udstyret blive givet til velgørende formål.
Rettelser og tilføjelser til ovennævnte love og vedtægter for Mosede Boldklub, kan kun foretages, såfremt der opnås flertal herfor under generalforsamlingen.
|